For mig er bæredygtighed og dyrevelfærd en vigtig del af plantefarvningsprocessen. Derfor forsøger jeg at forholde mig til begge dele i min proces. Kloden er kun til låns.
Kemi og vandforbrug
Plantefarvning er generelt en mild og bæredygtig farvningsproces sammenlignet med andre metoder til garn- og tekstilfarvning. Plantefarvning kan kun foregå i begrænsede mængder og tager afsæt i naturligt forekommende farvematerialer frem for kemisk fremstillede farver.
Vandforbruget er den største byrde for omgivelserne i plantefarvning. Jeg forsøger derfor at minimere vandforbruget mest muligt ved at benytte samme farvebad flere gange, undlade unødige skylninger og begrænse mængden af vask til det nødvendige.
Du kan kun for ikke-superwash-garner hos mig. Dette er for at bevare uldens naturlige egenskaber bedst muligt og samtidig bidrage til at begrænse mængden af kunstig kemi.
Påvirkning af naturen
Jeg har altid befærdet mig i naturen og har en enorm respekt for, hvordan jeg kan påvirke den med min adfærd. Derfor vælger jeg altid ikke-truede planter og svampe og tager kun begrænsede mængder plantemateriale fra forskellige fra forskellige lokaliteter.Det er min holdning, at man ikke skal kunne se, at jeg har været der for at samle plantemateriale.
Dyrevelfærd
I mit sortiment finder du kun naturlige og proteinbaserede materialer såsom alle typer uld og silke. Når er tale om proteinbaserede fibre, er dyrevelfærd vigtigt.
Derfor vælger jeg kun garnbaser, der på forskellige måder lever op til standarder for dyrevelfærd gennem certificeringer. Jeg vælge danskproducerede, mulesingfri og økologisk mærkede produkter som base for plantefarvningen. Det kan du læse mere om under de specifikke produkter - og ellers er du altid velkommen til at spørge mig.
Emballage og levering
Jeg forsøger at begrænse mængden af emballage og har i særlig grad fokus på minimering af plastikemballage.